Logo

Gauchosteak

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Gauchosteak

 

Gauchosteak er i dette tilfælde de noget oversete mavemuskler, der sælges som flanksteak og flapsteg. Kød med grove fibre og en dejlig, kraftig smag. I USA kaldes det for skirt steak og indgår blandt andet i fajitas. Den hedder entraña på spansk og bavette på fransk. Det kan være nødvendigt at spørge hos en god slagter eller gårdbutik, hvis du vil have den ægte vare. Brug en åben grill og kul eller en gasgrill. 4 portioner

 

#

800 g flap- eller flanksteak, uden fedt og hinder, alternativt kan du evt. bruge entrecôte.

Flanksteak-marinade, se opskrift  

stort hoved romainesalat eller icebergsalat

Chimichurri, se opskrift  

Kartoffelsalat med agurk, se opskrift   

*

1. Lav marinaden, og lad kødet marinere i mindst 2 timer.

Gør chimichurri og kartoffelsalaten klar imens.

 

2. Skær kødet i fire stykker.

Lad kullene brænde ned, til gløderne er grå.

Kontroller varmen, der skal være meget stærk.

Grill kødet i ca. 3 min. på hver side over direkte varme.

Tag kødet af, pak det ind i alufolie, og lad det hvile i 5 min. før serveringen.

Læg kødet på en bund af romainesalat.

Server det med kartoffelsalat og chimichurri.

 

TIPS: Som alternativ: Kartoffelsalat grillet med bacon vinaigrette



 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 1.881 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvor tit spiser du fisk til aftensmad?



Effektiv reklame - klik her