Logo

Salsa med grillet tomat- og peberfrugt

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Salsa med grillet tomat- og peberfrugt

 

Vi gør dig til et grill-geni. Vi har de bedste dip, mayo, saucer, marinader, glaseringer, salsaer, rubs og opskrifter. Tjek det selv ud her

 

Personer: 4. Forberedelse: 30 min. Tilberedning: 20 min. Grillmetode: Indirekte.

Sværhedsgrad: Middel. Grilltemperatur: 220 °C

 

# Ingredienser

4 peberfrugter, gerne i forskellige farver

6 tomater

1 lille bundt purløg – ca. 100 g, når det er hakket

½ rød chili

1 rødløg

1 fed hvidløg

saft af ½ lime

2 spsk (oliven)olie

salt og peber

*

 

I køkkenet

1. Skyl peberfrugter og tomater.

2. Skær et kryds i bunden af hver tomat.

Grill nu tomaterne og peberfrugterne – se nedenfor.

3. Grill tomaterne færdig og læg dem i en skål med iskoldt vand.

Lad i mellemtiden peberfrugterne køle af på et skærebræt.

4. Tag skindet af og fjern kernerne på både tomater og peberfrugter, når begge er kølet af.

Skær derefter kødet i små stykker.

5. Skyl purløg og chili, og hak det fint.

Pil løg og hvidløg – hak derefter løget fint, og pres hvidløget.

6. Bland tomater og peberfrugter med purløg, chili, løg og hvidløg.

Tilsæt limesaft og olie, og krydr med salt og peber.

 

Ved grillen

1. Klargør grillen til indirekte varme, ca. 220-230 °C.

Ved brug af kulgrill, anvend da briketter i en mængde, der svarer til lidt under en ½ grillstarter.

2. Anbring tomaterne midt på grillristen over indirekte varme.

Læg peberfrugterne over direkte varme, og luk låget.

3. Grill tomaterne, indtil der kommer en lille revne ved krydset.

Det tager ca. 5-6 minutter.

Peberfrugterne skal grilles ved direkte varme, indtil skindet bliver sort – det tager længere tid end med tomaterne.

Tag tomaterne af grillen, når de har fået nok, og læg dem i iskoldt vand – se ovenfor.

Husk at vende peberfrugterne i mellemtiden, så skindet bliver sort på alle sider.

Fortsæt herefter som beskrevet ovenfor.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 1.455 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Om mig som grillkok?





Effektiv reklame - klik her