 
 
   
De bedste grillede kyllingebryster bliver dejligt saftige
med rigtig god smag takket være den gode græske marinade. Det er et af
sommerens trækplastre
4 personer
 
# Ingredienser
4 kyllingebrystfileter 
salt og friskkværnet peber 
2 tomater, i tynde skiver 
1 stor squash, i tynde skiver 
8 friske basilikumblade 
olie til pensling 
 
MARINADE 
2 spsk olie 
1 fed hvidløg, finthakket 
1 spsk persille, finthakkede 
1 spsk frisk oregano, finthakket 
 
NYE KARTOFLER PÅ SPID:
1 kg små, nye kartofler 
1 spsk olie 
salt og peber 
2 spsk persille, finthakket 
 
* Tilberedning
Varm grillen op. 
Skær hvert kyllingebryst halvvejs igennem. 
Drys med salt og peber. 
Bland alle ingredienserne til marinaden og lad kødet
marinere heri 30 min 
 
Tag kødet op, kasser marinaden og dup kødet tørt med
køkkenrulle. 
Læg tomatskiver, squashskiver og basilikumblade i hvert
kyllingebryst og 
fæst med en tandstik.
Drys med salt og peber. 
 
Pensl grillen med olie og grill kødet over direkte varme
20-30 min eller 
indtil saften fra kødet er klar. 
Vend dem ofte og pensl med mere olie. 
Serveres med kartofler på spid og tomatsalat. 
 
NYE KARTOFLER PÅ SPID:
Et par timer før de skal grilles, koges kartoflerne i
letsaltet vand ca 10 min 
Vend dem i olien blandet med salt, peber og persille og sæt
dem på spid. 
Læg spiddene på risten og giv dem 7-8 min på hver side. 
 
Tips: Velegnet som tilbehør til mange af retterne her på
sitet.
 
Hedder det Grillspid eller
grillspyd
 
Energi pr. pers: 2100 kj/500 kcal. Protein: 26% 32 g. Fedt
34% 19 g. Kulhydrat: 40% 49 g. 
 
✅ Her er grillABC med nemme
opskrifter, og selvfølgelig lidt om Salat,
Grønsager, Marinader, Saucer, Salsaer, Glaseringer, Rub og krydderi, Tilbehør, Info og Gode råd
 
Få gode smagsoplevelser med grillABC.dk. Vi hjælper dig med
at lykkes med grillen.
Finder du ikke hvad du søger så prøv Grill / spid -
kogebog.dk