Logo

Myntecourgetter med humus - og grillABC.dk

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Myntecourgetter med humus - og GrillABC.dk 

 
Grillede grønsager med hummus og fladbrød er en mættende ret i sig selv, men hvis du savner kød, vil grillede lamme- eller kyllingespid passe godt til.
Forberedelse 30 min. Stegetid 8 min. Til 8-10 personer.

 
# Ingredienser
Humus:
225 g kikærter fra dåse
2 fed hvidløg, hakket groft
3 spsk citronsaft
4 spsk tahini
5 spsk olie
1 tsk stødt spidskommen
salt og friskkværnet sort peber

 
Myntecourgetter:
1 tsk hakket frisk mynte
700 g mellemstore courgetter
olie til pensling
10 sorte oliven, skåret i kvarte
cayennepeber

 
* Tilberedning
1. Humus: Hæld væden fra kikærterne og gem den.
Skyl kikærterne, hæld dem i en foodprocessor og
blend dem til en jævn puré med 1-2 spsk af væden fra dåsen.

 
2. Tilsæt hvidløg, citronsaft og tahini og blend det til en jævn puré.
Hæld derefter 3 spsk olie i lidt efter lidt, mens der blendes.
Tilsæt spidskommen, salt og peber og blend igen et øjeblik.
Sæt blandingen koldt, til den skal bruqes.
Hæld resten af olien i en stor skål sammen med de hakkede
mynteblade og lad den trække lidt.

 
3. Halver courgetterne på langs og pensl dem med olie.
Grill dem direkte over middel varme i 8 min, til de er møre,
og vend dem en enkelt gang under stegningen.
Tag courgetterne af varmen og skær dem i tre stykker hver.
Læg courgetterne ned i skålen med mynteolien og vend dem godt.
Tilsæt salt og peber og sæt det til afkøling.

 
4. Læg en skefuld hummus oven på hvert af courgettestykkerne.
Pynt med sorte oliven og et drys cayennepeber.
Anret dem på et fad og server dem kolde.

 
Myntecourgetter med humus - og GrillABC.dk
Når du vender courgetterne efter 3-4 min,
bør de skårne flader have tydelige grillmærker,
der giver en vidunderlig smag.

 
✅ Her er grillABC med nemme opskrifter, og selvfølgelig lidt om Salat, Grønsager, Marinader, Saucer, Salsaer, Glaseringer, Rub og krydderi, Tilbehør, Info og Gode råd

 
Få gode smagsoplevelser med grillABC.dk. Vi hjælper dig med at lykkes med grillen.
Finder du ikke hvad du søger så prøv Grill / spid - kogebog.dk

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 347 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Nu når nytårsaften er overstået, hvad synes du så om fyrværkeriet?
Effektiv reklame - klik her