
 
Vi gør dig til et grill-geni. Vi har de bedste dip, mayo, saucer, marinader, glaseringer,
salsaer, rubs og opskrifter. Tjek det selv ud her
 
Portion: ca 1 liter. Forberedelse: 30 min og 30 min til
iblødsætning af rygeflis. Tilberedning: 30 min. 
Grillmetode: Indirekte. Sværhedsgrad: Middel.
Grilltemperatur: 180 °C. 
Udstyr: 3 håndfulde hickory-rygeflis, ovn- og grillfast fad
med lave sider 
 
# Ingredienser 
5 dl tomatpuré
450 g mørk farin
8 spsk æblemos
7 spsk æblecidereddike
2 spsk sojasauce
2 spsk Worcestershire Sauce
1 spsk dijonsennep
1½ tsk salt
½ tsk løgpulver
½ tsk hvidløgspulver
¼ tsk cayennepeber
¼ tsk sort peber
1 knivspids spidskommen
*
I køkkenet
1. Læg rygeflisen i blød i vand. Lad flisen stå i vand i
mindst 30 minutter. 
Hæld vandet fra inden brug. 
2. Bland alle ingredienserne til saucen godt sammen i en
skål. 
Hæld blandingen i et grillfast fad med lave sider, så røgen
nemmere kan nå overfladen.
 
Ved grillen
1. Klargør grillen til indirekte varme, ca. 180 °C. 
Ved brug af kulgrill, anvend da briketter i en mængde, der
svarer til omtrent 1/3 grillstarter.
2. Stil fadet med saucen midt på grillristen.
3. Læg en håndfuld af de vædede, drænede rygeflis ned til de
tændte briketter, og luk låget. 
Juster spjældet i låget, så det er halvt åbent – det øger
mængden af røg inde i grillen. 
4. Fjern låget fra grillen, når røgen har lagt sig. 
Rør godt rundt i saucen. 
Tilsæt herefter endnu en håndfuld røgflis, hvis røgsmagen
skal være stærkere. 
5. Luk låget, og lad saucen røge i 30 minutter. 
Tilsæt evt. mere røgflis under processen, alt efter hvor
stærk røgsmagen skal være. 
Rør altid godt rundt i saucen, inden yderligere flis
tilsættes briketterne. 
 
Vær forsigtig, for
røgsmagen bliver kraftigere, når saucen køler af.