
Ægte baguetter er helt uden fedtstoffer (margarine) dog med
lidt olie -hvilket bevirker at baguetter er yderst velegnet til at bage på grill.
Bliv inspireret med grillopskrifter på brød og bagning her
8 baguetter. Forberedelse: 7 timer. Tilberedning: 2 timer og
20 min. Grillmetode: Indirekte 
Sværhedsgrad: Middel. Grilltemperatur: 220 °C. Udstyr: Bagesten.
 
# Ingredienser 
FORDEJ: 
10 g gær 
¾ dl vand 
5 g maltekstrakt 
125 g hvedemel
DEJ 
4 dl lunkent vand 
10 g gær 
2 dl fordej 
20 g havsalt 
900 g hvedemel
*
 
I køkkenet
Opløs gæren i vandet, og tilsæt derefter maltekstrakt og
mel. 
Bland ingredienserne godt sammen, og lad fordejen hæve i 2
timer, inden du fortsætter. 
Hæld det lunkne vand i en skål, og opløs gæret heri. 
Mål 200 ml fordej af, og kom den i skålen sammen med salt og
mel. 
Ælt dejen i ca. 10 minutter, til den har en ensartet
elastisk konsistens. 
Læg dejen på køkkenbordet, dæk den med et viskestykke, og
lad den hæve i 1½-2 timer. 
Del dejen i 8 dele, og form dem til baguetter. 
Læg baguetterne på bagepapir på bagepladen, og lad dem hæve
til dobbelt størrelse (2-3 timer). 
Skær en række let vinklede riller i baguetterne med en skarp
kniv lige inden bagning. 
Ved grillen
Varm grillen op (indirekte varme) til 220 °C. 
Læg derefter bagestenen midt på grillristen, sæt låget på, og forvarm den i 10
minutter. 
Anbring baguetterne på stenen, og bag dem i ca. 20 minutter.
Lad brødene køle af, inden du evt skærer dem over.