
 
Mørk og lækker med dyb smag af chokolade og svampet og
luftig i konsistensen. Super lækker kage og det ganache smager vildt godt, så det
bliver næsten ikke bedre!
 
Personer: 4. Forberedelse: 30 min. Tilberedning: 30 min. Grillmetode:
Indirekte. 
Sværhedsgrad: Let. Grilltemperatur: 200 °C. Udstyr: Kageform
 
# Ingredienser 
175 g smør 
175 g mørk finthakket chokolade 
3 æg 
250 g sukker 
Korn fra ½ stang vanilje eller ½ tsk. vaniljesukker 
115 g hvedemel 
Ganache: 
¼ piskefløde 
75 g 70 % chokolade 
Syltede kvæder: 
2 kvæder 
250 g sukker 
2,5 dl vand 
1 brev Earl Grey te 
½ vaniljestang
*
I køkkenet
Varm fløde op i en gryde, tilsæt chokoladen, og rør til den
er smeltet. 
Sæt ganachen på køl.
 
Skræl kvæderne, fjern kernehuset og skær dem i både. 
Kog vand op med sukker, te og flækket vaniljestang. 
Kog sukkerlagen ind, til den tykner. Stil den til afkøling.
 
Beklæd en kageform med bagepapir. 
Smelt smør og chokolade i en kasserolle, og lad det køle
lidt af på køkkenbordet. 
Pisk æg, sukker og vaniljekorn sammen, og vend den afkølede
chokolademasse i. 
Tilsæt mel, og fordel dejen i en kageform.
 
Ved grillen
Bag kagen i ca. 30 min. ved indirekte middelhøj varme,
180-200° C.
Tag ganachen ud af køleskabet, når kagen er bagt, og pisk
den op til en luftig masse.
Server ganache og syltede kvæder til kagen.
 
Tips: Lav dobbeltportion af kvæderne, og lad dem stå i
siruppen, så har du altid lidt lækkert tilbehør til en grillet kage.