
 
Ingen fastelavn uden fastelavnsboller. Denne opskrift er
egentlig ganske enkel, men utrolig lækker, og så kan den spises som lækre
boller hele året...
 
Personer: 12. Forberedelse: 30 min. Tilberedning: 15 min.
Grillmetode: Indirekte. 
Sværhedsgrad: Middel. Grilltemperatur: 200 °C. Udstyr:
Bagesten m/bageplade 
 
# Ingredienser 
Wienerbrødsboller:
1 dl mælk
25 g gær
375 g hvedemel
½ tsk salt
25 g sukker
1 æg
125 g koldt smør
 
Crème:
5 dl piskefløde
150 g hvid chokolade
*
 
I køkkenet
Lun mælken og opløs gæren heri. 
Sigt hvedemel, salt og sukker sammen, og vend det i mælken
sammen med et sammenpisket æg. 
Rør det godt sammen, og ælt det til en smidig dej.
Rul dejen ud til et rektangel på ca. 1/2 cm tykkelse. 
Skær smørret i meget tynde skiver. 
Fordel smørret på 2/3 af rektanglet. 
Fold rektanglet sammen igen: 
Start med at folde dejstykket uden smør indover stykket med
smør – så 2/3 bliver foldet sammen, og den sidste 1/3 med smør ligger tilbage.
 
Fold den sidste 1/3 med smør over de to andre sammenfoldede stykker.
Gentag udrulningen til et rektangel og foldningen yderligere
3 gange, dog uden at lægge smørskiver på – sådan dannes de mange "lag"
i wienerbrødsdejen.
 
Rul dejen ud til en firkant, ca. 1 cm høj, og skær den i
12-15 kvadrater. 
Fold de fire hjørner ind under hvert kvadrat, så der formes
en bolle. 
Læg bollerne med sammenfoldningerne nedad på en bageplade
med bagepapir.
 
Crème:
Kog piskefløde og chokolade et par minutter under piskning. 
Sæt det evt. i køleskab til dagen efter. 
Pisk til en let flødeskum umiddelbart før servering.
 
Ved grillen
Klargør grillen til indirekte, høj varme, 200 °C. 
Bag bollerne i ca. 10-15 minutter, til de er gyldne og
gennembagte.
 
Lad bollerne køle af efter de er bagt, skær dem igennem og
fyld dem med creme. 
Læg evt. lidt marmelade i midten af bollen, inden der
sprøjtes creme i bollen. 
Pynt med glasur og frysetørret hindbær.