Logo

+ Glasering - glaze

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

+ Glasering - glaze

Pensl, når kødet har taget farve og vendes første gang.

 

En rigtig glaze adskiller sig fra marinader, krydderblandinger og pastaer på flere punkter. For det første har den som regel noget sødme. Det kan komme fra sukker, honning, sirup eller likør. Det er derfor, at en glaze først påføres hen mod slutningen af tilberedningen, for at ikke at blive . brændt. Samtidig kan glaze serveres som tilbehør og sauce på bordet modsat marinade og grillolie. En glaze er med andre ord den perfekte afrunding til alt, der er grill et. Men lad være med at bruge glaze, hvis du har marineret maden, du risikerer at de forskellige smagsindtryk ikke harmonerer.

 

En klassisk barbecuesauce er det bedst kendte eksempel på en glaze. Den enkleste måde at fremtrylle en glaze på er med et glas frugtmos til småbørn, chipotlesauce (røget chilisauce) og lidt salt. Hokus pokus, så har du en glaze! Marmelade, syltetøj, gele, frugtsaft og chutney kan også danne basis for en hjemmelavet glaze. Vineddike eller citrussaft afbalancerer det søde, og en eller anden form for alkohol giver desuden en fyldig og kompleks smag. Prøv med orangelikør, fx Grand Marnier eller Cointreau, pastis fx Pernod, whisky, calvados, cognac, rom eller tequila. Krydderier og krydderurter giver smagen det sidste løft.

 

Det enkleste er at røre en glaze sammen kold, men du kan også lade den koge lidt for at få en mere kompleks smag. En glaze kan laves flere dage før, den skal bruges, og i de fleste tilfælde holder den flere uger godt tildækket i køleskab, undertiden længere.

 

Formålet med en glaze er altså at kunne pensle den lag på lag på de vigtigste råvarer som en sidste afrunding inden servering.

 

Sådan gør du:

Når kødet har fået en fin farve og skal vendes første gang, pensler du med glaze. Grill den anden side færdig, vend, og pensl på ny. Gentag det grundigt og omhyggeligt, indtil glazen er stegt med ind i kødets skorpe uden at blive brændt. Det er timingen, der er alfa og omega her. Du kan også gøre det nemt for dig selv og kun smøre glaze på den ene side. Så slipper du for at blive stresset over at skulle vende for at kunne pensle flere gange.

Brug af glaze ved barbecuegrillning er lettere, fordi tilberedningen foregår ved betydeligt lavere temperaturer. Glazen bliver ikke brændt, hvilket gør det muligt at pensle kødet flere gange under den sidste halve times stegning.

 

Glazens smag kan også give en god kontrast til råvarens egen smag. Du får lige så meget smag, hvis ikke mere, som når du marinerer. Stegeskorpen bliver desuden flottere, idet det kød, du griller, starter med at være helt tørt udenpå. Krydringen på kødet lægger bunden, mens glazen står for de afsluttende penselstrøg.

 

En glaze med god sødme passer desuden rigtigt godt sammen med trækulsaroma og barbecuerøg, Sødme og røgsmag er et ægteskab indstiftet i himlen. Det er derfor, at bacon og ahornsirup, varme pølser og ketchup og svinekød og frugtmos passer så godt sammen og påskønnes af mennesker verden over. Med glaze skal du bare krydre og grille, du slipper for at vente på, at en marinering bliver færdig. Hvad så med grillolie? Jo, ifølge nogle kilder indeholder færdigkøbt grillolie ofte palmeolie, som giver mange ulemper for mennesker og miljø, når det produceres. Olien drypper desuden ned på gløderne og antændes. Så er det bedre at røre sin egen glaze, sauce eller dip. De andre saucer i dette kapitel sætter også ekstra smag og kulør på maden.

 

GLAZE TRIN FOR TRIN

1. Rør glazen sammen, inden du begynder at grille.

2. Brug kun krydderier på kødet forinden, ingen marinade.

3. Pensl kødet med glaze, når det har fået en smuk farve og skal vendes første gang.

4. Grill den anden side tilpas, vend, og pensl igen.

Gentag, indtil glazen er stegt godt sammen med kødet uden at være blevet brændt.

5. Barbecuegrillede madvarer pensles med glaze flere gange i løbet af den sidste halve times grillning.

6. Server glaze som tilbehør, sauce eller dip til det grillede.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 2.480 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Grundlov og dk-flag
Hvad er de vigtigste opgaver for Danmarks politikere?







Effektiv reklame - klik her