Grillet sandwich med bresaola, parmesan og cornichons -
fordi hvorfor ikke også grille sin sandwich? Klar på kun 20 minutter. Det smager
af en eller anden grund bare utrolig godt sammen! Og når så osten er
smeltet...uhm!
Personer: 1. Forberedelse: 10 min. Tilberedning: 15 min.
Grillmetode: Direkte. Sværhedsgrad: Let.
Grilltemperatur: 185 °C. Udstyr: Vaffel- og sandwichjern
# Ingredienser
2 skiver daggammelt brød efter eget ønske
3-4 tynde skiver bresaola
5-6 cornichoner
30-40 g parmesan
1 spsk sennep
*
I køkkenet
Skær brødet ud i 1 cm tykke skiver.
Smør sennep på top og bund.Skær tynde parmesanskiver med en
kartoffelskræller, og læg dem på bunden af brødet.
Skær cornichonerne i halve på langs, og læg dem oven på
osten. Læg til sidst bresaola på, uden at skiverne ligger udover kanten af
brødet.
Slut af med en skive brød.
Ved grillen
Klargør grillen til direkte middelhøjvarme.
Sæt vaffel- og sandwichjernet på grillristen og lad det
varme op i 5-8 minutter.
Placer sandwichen i jernet, og luk det godt sammen om
brødet.
Grill det i ca. 5-8 min.
Vend jernet 180 grader, og grill igen i 5-8 min.
Tjek at overfladen har fået en sprøde skorpe.
Tips: Pensl evt. brødet med lidt olie, det giver en sprød
skorpe.
Bresaola er den italienske variant af lufttørret saltet
oksefilet, som har modnet i to-tre måneder til den er blevet hård og har fået
en dyb rød, næsten lilla farve.
Kan du ikke lige få fat i bresaola, så prøv røget filt eller
roastbeef.
Tænk brie næste gang du laver en sandwich. Prøv fx en grillet
sandwich med avocado, bacon og brie eller en grillet sandwich med sprød bacon,
saftig kylling og smeltet ost..