Snobrød er et brød, hvor dejen er rullet til en lang 'pølse'
og snoet om enden af en pind. Bages over grill eller bål. Dejen er en
almindelig brøddej, bedst med gær som hævemiddel (se nederst), men her er også en
god opskrift med bagepulver.
Personer: 8. Forberedelse: 10 min. Tilberedning: 10 min.
Grillmetode: Indirekte
Optænding - gas: Middel. Optænding - kul: ½ grillstarter.
Sværhedsgrad: Let.
Grilltemperatur: 180 °C
# Ingredienser
500 g hvedemel
2 tsk bagepulver
1 tsk salt
1 dl olie
2,5 dl lunkent vand
2 spsk sukker
1 pk pølser
*
I køkkenet
Bland alle ingredienser, ælt dejen og form den som en bolle.
Læg dejen i en plasticpose eller rul dem ud til lange pølser og pak dem lidt ind.
Ved grillen
Klargør grillen til middelhøj, indirekte varme.
Vikl dej omkring pølserne, og bag brødene på grillen i ca.
10 minutter – til brødet er gyldent, og pølsen er gennemstegt.
# Snobrød med gær
25 g gær
3 dl vand
groft salt
500 g hvedemel
*
1. Rør ½ pakke smuldret gær ud i 3 dl lunkent vand.
2. Tilsæt 1 tsk groft salt og gradvist 500 g hvedemel. Ælt
dejen godt.
3. Lad den hæve ca. 30 min.
4. Afbark 10 pinde og smør dem med lidt blødt smør.
5. Tril dejen ud i 10 tynde pølser og sno i et tyndt lag
rundt om en pind, eller vikl dejen om pølser der er sat på metalspid.
6. Lad dejen efterhæve på pindene ca. 20 min.
7. Bag brødene over gløderne på grillen ca. 20-30 min., til
de er gennembagte og gyldne hele vejen rundt.