Paella er et helt måltid i en ret og byder på en vidunderlig
mangfoldighed af smagsindtryk og oplevelser. Lad gæsterne tage selv direkte fra
panden. Hvis du har en lille grill, så kog risene i forvejen, tilsæt
olie-citrondressingen og lad den køle af til stuetemperatur. Derpå tilbereder
du alle de andre ting på grillen og stabler dem brandvarme op oven på den
afkølede ris. Giver 8 portioner 
 
# Ingredienser
6 spsk olie plus ekstra til pensling 
3 spsk friskpresset citronsaft 
2 spsk honning 
8 kyllingelår 
16 store kinarejer 
350 g muslinger 
1¾ dl tør hvidvin plus 3 spsk til muslingerne 
50 g usaltet smør 
1 finthakket løg 
2 røde peberfrugter uden kerner og skåret i strimler 
2 fed hvidløg, hakket 
450 g risotto-ris, som fx arborio 
ca. 1 liter varm kyllinge- eller grønsagsfond 
4 tomater, flået og hakket 
½ tsk stødt safran 
havsalt og friskkværnet sort peber efter smag 
3 spsk hakket persille 
citronbåde 
 
* Tilberedning
1 Pisk 3 spsk af olien sammen med citronsaften og honningen
og 
sæt det til side. Pensl kyllingelårene og rejerne med denne
dressing. 
Læg muslingerne på et stykke kraftig folie og tilsæt 3 spsk
vin og smørret. 
Pak dem løst ind (der skal være plads til at muslingerne kan
åbne sig), 
luk pakken tæt og vend lukningerne opad. 
 
2 Opvarm resten af olien i en paellapande eller en stor
stegepande og 
tilsæt løg, peberfrugt og hvidløg. 
Lad det stege blidt under hyppig omrøring, til grønsagerne
er blevet bløde, 
men ikke brune, ca. 10 min. 
 
3 Tilsæt risene og lad dem stege med i 1-2 min under
omrøring. 
 
4 Hæld ca. en fjerdedel af den varme fond i og 1¾ dl vin. 
Tilsæt tomat, safran, salt og peber. 
Varm det op indtil blandingen kommer i kog, mens der røres
af og til. 
Lad det derpå simre blidt og tilsæt ekstra fond hver gang
risene har 
opsuget det meste af væden, indtil risene er svulmet op og
blevet møre. 
Lad ikke risene tørre fuldstændig ud - de skal stadig være
ret fugtige. 
 
5 Imens grilles kyllingelårene over middel til stærk varme, 
vendes lejlighedsvis i ca. 15-20 min. 
 
6 Kyllingelårene kan evt udbenes.
10 min efter kyllingelårene er kommet på grillen lægges
pakken 
med muslingerne på, lukningerne opad, sammen med rejerne. 
Grill, vend rejerne ind imellem (men ikke muslingepakken), 
indtil du kan høre muslingerne syde og pakken føles fuld og 
rejerne er lyserøde og faste, ca. 10 min. 
 
7 Tilsæt olie-citrondressingen til risene. 
Riv foliepakken op og hæld muslingerne og al væden ned i
risene. 
Kasser alle muslinger som ikke har åbnet sig. 
Tilsæt kyllingelår, rejer og persille og rør forsigtigt
rundt. 
Server straks med citronbåde. 
 
✅ Her er grillABC med nemme
opskrifter, og selvfølgelig lidt om Salat,
Grønsager, Marinader, Saucer, Salsaer, Glaseringer, Rub og krydderi, Tilbehør, Info og Gode råd
Få gode smagsoplevelser med grillABC.dk. Vi hjælper dig med at lykkes
med grillen.
Finder du ikke hvad du søger så prøv Grill / spid - kogebog.dk eller Grill +.
 
----------- ooo OÔO ooo -----------