Logo

Fajitas med kylling og steak

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Fajitas med kylling og steak 

 
Nem opskrift på de bedste fajitas med lækker kylling, flanksteak og peberfrugt. Server tortillaer og guacammole og lad gæsterne selv blande deres fajitas
Forberedelsestid 30 min. Trækketid 1-2 timer. Grilltid 15-25 min. Til 8-10 personer

 
# Ingredienser
700 g flanksteak, ca. 2 cm tyk
700 g udbenede kyllingelår uden skind
2 røde peberfrugter, skyllet, renset og skåret i brede strimler
2 gule peberfrugter, skyllet, renset og skåret i brede strimler
2 mellemstore rødløg, pillet og skåret i ca. 1 cm brede ringe
lidt rapsolie
10 hvedemelstortillaer, 20-25 cm i diameter
5 dl grov rød salsasauce (fra glas el. dåse)
tabascosauce

 
TIL GUACAMOLE
4 modne avocadoer, skrællet og moset
2 spsk finthakkede friske koriander- el. basilikumblade
1½ spsk friskpresset limesaft
1 tsk groft havsalt
¼ tsk friskkværnet sort peber

 
TIL MARINADEN
3 store fed hvidløg, pillet
1 håndfuld friske koriander- el. basilikumblade
4 spsk friskpresset appelsinsaft
3 spsk rapsolie
1 spsk limesaft
2 tsk stødt chili
1 tsk sennepspulver
1 tsk tørret oregano
1 tsk groft havsalt
1 tsk stødt spidskommen
¼ tsk stødte korianderfrø

 
* Tilberedning
1. Bland ingredienserne til guacamole grundigt med en gaffel
i en mellemstor skål. Læg plastfolie over, til den skal serveres.

 
2. Marinade: Hak hvidløg og basilikum fint i en foodprocessor.
Tilføj alle de øvrige ingredienser og kør det til en jævn blanding.

 
3. Læg oksekød og kylling adskilt i en mellemstor skål og
hæld halvdelen af marinaden over hver.
Vend begge slags kød grundigt i marinaden, så alt er dækket jævnt.
Læg plastfolie over og stil kødet til marinering i køleskab i 1-2 timer.

 
4. Forbered en to-zone-grill til middel varme (se anvisning).

 
5. Pensl peberfrugtstrimler og løgringe let med olie på begge sider.
Grill grønsagerne møre over direkte middel varme med lukket låg.
Vend dem en gang og flyt rundt på dem, så de bliver færdige samtidig.
Peberfrugtstrimler skal have 5-8 min og løgringe 8-10 min.
Tag grønsagerne af varmen og
skær peberfrugtstrimlerne i 1 cm brede strimler.

 
6. Tag alt kødet op af marinaden og lad det dryppe af
(marinaden skal ikke bruges mere).
Grill begge slags kød samtidigt over direkte middel varme
med lukket låg i 8-10 min, til oksekødet er rosa/rødt (medium/rare)
og kyllingekødet smukt brunt og gennemstegt.
Vend kødet en gang under grillningen og flyt evt. rundt på stykkerne,
så alt bliver jævnt mørt.
Tag alt kødet af grillen og lad oksekødet trække 2-3 min.
Pak imens to stabler med 5 tortillaer i alufolie og læg pakkerne
over direkte middel varme i 2-5 min, til tortillaerne er varmet igennem;
vend pakkerne en gang undervejs.

 
7. Skær oksekødet midt over på langs og
derefter i 5 mm tykke skiver på tværs.
Skær ligeledes kyllingekødet i ca. 5 mm tykke skiver.
Anret tortillaer, peberfrugtstrimler, løgringe, guacamole og
salsa i skåle hver for sig, anret kødet hver for sig på serveringsfade
og server det varmt.
Ved bordet sammensætter hver gæst sin egen fajita ved at lægge
lidt af hvert midt på sin tortilla og dryppe tabasco over efter smag.

 
INFO: En fajita, i Tex-Mex køkken, er ethvert skåret grillet kød, evt serveret med skåret peberfrugt og løg, normalt serveret på en mel- eller majstortilla. Udtrykket refererede oprindeligt til flanksteak, den udskæring af oksekød, der først blev brugt i retten.

 
✅ Her er grillABC med nemme opskrifter, og selvfølgelig lidt om Salat, Grønsager, Marinader, Saucer, Salsaer, Glaseringer, Rub og krydderi, Tilbehør, Info og Gode råd

 
Få gode smagsoplevelser med grillABC.dk. Vi hjælper dig med at lykkes med grillen.
Finder du ikke hvad du søger så prøv Grill / spid - kogebog.dk

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 586 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Når du spiser take-away, hvad er det så?
Effektiv reklame - klik her