Logo

Fastelavnsboller med creme og syultetøj

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Fastelavnsboller med creme og syultetøj

 

Ingen fastelavn uden fastelavnsboller. Denne opskrift er egentlig ganske enkel, men utrolig lækker, og så kan den spises som lækre boller hele året...

 

Personer: 12. Forberedelse: 30 min. Tilberedning: 15 min. Grillmetode: Indirekte.

Sværhedsgrad: Middel. Grilltemperatur: 200 °C. Udstyr: Bagesten m/bageplade

 

# Ingredienser

Wienerbrødsboller:

1 dl mælk

25 g gær

375 g hvedemel

½ tsk salt

25 g sukker

1 æg

125 g koldt smør

 

Crème:

5 dl piskefløde

150 g hvid chokolade

*

 

I køkkenet

Lun mælken og opløs gæren heri.

Sigt hvedemel, salt og sukker sammen, og vend det i mælken sammen med et sammenpisket æg.

Rør det godt sammen, og ælt det til en smidig dej.

Rul dejen ud til et rektangel på ca. 1/2 cm tykkelse.

Skær smørret i meget tynde skiver.

Fordel smørret på 2/3 af rektanglet.

Fold rektanglet sammen igen:

Start med at folde dejstykket uden smør indover stykket med smør – så 2/3 bliver foldet sammen, og den sidste 1/3 med smør ligger tilbage.

 

Fold den sidste 1/3 med smør over de to andre sammenfoldede stykker.

Gentag udrulningen til et rektangel og foldningen yderligere 3 gange, dog uden at lægge smørskiver på – sådan dannes de mange "lag" i wienerbrødsdejen.

 

Rul dejen ud til en firkant, ca. 1 cm høj, og skær den i 12-15 kvadrater.

Fold de fire hjørner ind under hvert kvadrat, så der formes en bolle.

Læg bollerne med sammenfoldningerne nedad på en bageplade med bagepapir.

 

Crème:

Kog piskefløde og chokolade et par minutter under piskning.

Sæt det evt. i køleskab til dagen efter.

Pisk til en let flødeskum umiddelbart før servering.

 

Ved grillen

Klargør grillen til indirekte, høj varme, 200 °C.

Bag bollerne i ca. 10-15 minutter, til de er gyldne og gennembagte.

 

Lad bollerne køle af efter de er bagt, skær dem igennem og fyld dem med creme.

Læg evt. lidt marmelade i midten af bollen, inden der sprøjtes creme i bollen.

Pynt med glasur og frysetørret hindbær.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 1.343 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Vi benytter cookies til at gøre din oplevelse af sitet så god som mulig. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du cookies.
Afstemning
Hvad griller du?





Effektiv reklame - klik her