Det er et af verdens ældste
brød. Lavash er et sprødt, tyndt brød, der kan holde sig i månedsvis. I gamle dage
i Mellemøsten, når man bagte lavash, bagte man ofte til flere måneder ad gangen,
fordi det tørre, sprøde brød kan holde sig længe, blot pakket ind i et linnedklæde.
Traditionelt bages lavash
i en lerovn, en såkaldt tonir, næsten som man bager chapatti i en tandooriovn i
Indien.
Lavash kan spises som tilbehør
til supper eller salater, men de er også fine til dips.
# Ingredienser
gær på størrelse med en
ært
2½ dl lunkent vand
½ tsk sukker
1 tsk salt
100 g grahamsmel
300 g hvedemel
sesamfrø
nigellafrø (kraftig
smag)
* Tilberedning
Rør gæren ud i det lunkne
vand og tilsæt sukker og salt.
Rør grahamsmelet i og tilsæt
hvedemelet lidt ad gangen.
Kom så meget hvedemel i,
at dejen kan æltes glat og elastisk.
Ælt dejen grundigt igennem
og lad den hæve tildækket ca. 2 timer.
Ælt dejen igen og lad den
hæve endnu ½-1 time.
Del dejen i ca. 10 lige
store dele.
Tril dem til runde kugler
og rul dem ud med en kagerulle i en tykkelse på ca. 2 mm.
Du kan lave runde brød,
du kan lave aflange som en skosål,
ca. størrelse 46 eller
skære dem ud som sticks.
Drys med sesam- og nigellafrø
og rul dem godt ned i dejen med kagerullen.
Brødene skal bages i bunden
af ovnen.
Hvis du har en pizzasten
så sæt den i ovnen og tænd ovnen på 225 °C.
Bag et par brød ad gangen,
til de er gyldne, 5-8 min.
Hvis du ikke har en pizzasten,
bages brødene på folie på nederste plade.
De skal bage et par min
længere, end hvis du bruger en bagesten.
Tips: Hvis du vil være
sikker på, at nigella- og sesamfrø ikke drysser af brødene,
så pensl dem med sammenpisket
æggehvide, inden du drysser frøene på.
Vil du være helt sikker
på, at frøene ikke drysser af så ælt dem med ind i dejen.
Som tilbehør til lavash kan anbefales Haydari og Ezme.
✅ Her er grillABC med nemme
opskrifter, og selvfølgelig lidt om Salat,
Grønsager, Marinader, Saucer, Salsaer, Glaseringer, Rub og krydderi, Tilbehør, Info og Gode råd
Få gode smagsoplevelser med grillABC.dk. Vi hjælper dig med
at lykkes med grillen.
Finder du ikke hvad du søger så prøv Grill / spid - kogebog.dk