Logo

Marinader - og grillABC.dk

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Marinader - og GrillABC.dk 

 
Marinader spiller en stor rolle, fordi de fremhæver eller endda forbedrer kødets, fiskens eller grønsagernes smag. Kødudskæringer fra den lavere ende af prisskalaen kan bibringes et ekstra pift ved et kort ophold i olie tilsat en blanding af dine foretrukne krydderurter og krydderier. Og dertil kommer, at marinadernes syreindhold fra citronsaft eller eddike er med til at mørne kødet.

 
De fleste marinader er baseret på olie, der sikrer, at kødet eller fisken ikke tørrer ud under stegningen, men husk at fjerne overskydende olie før madvarerne lægges på grillen, så ilden ikke blusser op.
Lad så vidt muligt maden marinere på et køligt sted, men undgå køleskabet, der er tilbøjeligt til at dæmpe ingrediensernes smag. Brug dog køleskabet ved marinering i mere end to timer, men husk at lade tingene få stuetemperatur før de grilles. Hold kød eller fjerkræ tildækket, mens det marinerer, og vend det, når halvdelen af marineringstiden er gået, så marinaden fordeles jævnt. Brug ikke overskydende marinade på grillede madvarer, da marinaden har været i kontakt med råt kød eller fjerkræ.

 
Som hovedregel skal kød og fjerkræ marinere i mindst en time, mens hele fisk kan nøjes med ca. ½ time. Hvis der skæres snit i kødet eller fisken, trænger smagsstofferne hurtigere ind, og marinerin­gen går hurtigere.

 
Følgende opskrifter rækker til ca. 1 kg kød eller fisk.

 
Klassisk kinesisk marinade
Krydret ingefær- og yoghurtmarinade
Marinade med citron, hvidløg og oregano
Frisk rosmarin- og hvidløgsmarinade
Marinade med dild, peberrod og sorte peberkorn
Senneps- og hvidvinsmarinade

 

Frisk rosmarin- og hvidløgsmarinade

Til kalkun, kylling, lam, okse-, svine- og kalvekød
#
1½ dl olie
2 spsk hvidvinseddike
3 fed hvidløg, hakket groft
2 lange kviste frisk rosmarin, uden stængler, stødte
½ tsk groft knuste peberkorn
*
Hæld alle ingredienser i en skål og rør dem godt sammen.
Læg kødet i et enkelt lag i et lavt fad og hæld marinaden over.
Dæk kødet til og lad det marinere i 1 time.
Til toppen


Marinader - og GrillABC.dk 

Citron, hvidløg og oregano

Til fisk, kalkun, kylling, lam, svine- og kalvekød 1 ½ dl olie
#
1 citron, saft og strimler af skal
1 stort fed hvidløg i tynde skiver
2 spsk groft revet frisk oregano
salt og friskkværnet sort peber
*
Hæld alle ingredienser i en skål og rør dem godt sammen.
Læg kødet eller fisken i et enkelt lag i et lavt fad og hæld
marinaden over. Dæk det til og lad det marinere i 1 time.
Til toppen


Marinader - og GrillABC.dk

Krydret ingefær- og yoghurtmarinade

Til lam, and, kalkun, kylling og fisk
#
225 g yoghurt naturel
2 fed hvidløg, knust
2½ cm frisk ingefær
revet ½ citron, kun saften
1 tsk stødt spidskommen
1 tsk stødt koriander
½ tsk knust kardemomme
½ tsk cayennepeber
½ tsk salt
3 spsk groft hakket frisk mynte
*
Hæld alle ingredienser i en stor skål og rør dem godt sammen.
Læg kødet eller fisken i et enkelt lag i et lavt fad og hæld
marinaden over. Dæk til og lad kød og fjerkræ marinere i
1 time, fisk i ½ time. Vend efter halvdelen af marineringstiden.
Til toppen


Marinader - og GrillABC.dk

Klassisk kinesisk marinade

Til fisk, and, kylling, okse- og svinekød
#
2 spsk risvinseddike
4 spsk soyasauce
1 spsk sesamolie
2 spsk flydende honning
2½ cm frisk ingefær, revet
2 fed hvidløg, hakket groft
1 tsk five spice krydderi pulver
*
Hæld alle ingredienser i en skål og pisk dem godt sammen.
Læg kødet eller fisken i et enkelt lag i et lavt fad og hæld
marinaden over. Dæk til og lad det marinere i 1 time.
Til toppen
 

Marinade med dild, peberrod og sorte peberkorn

Til oksekød og fisk 

#

6 spsk olie
6 spsk hvidvinseddike
½ citron, kun saften
3 spsk hakket frisk dild
½ spsk revet peberrod
8 sorte peberkorn
½ tsk salt
*
Hæld alle ingredienser i en skål og rør dem godt sammen.
Læg kødet eller fisken i et enkelt lag i et lavt fad og hæld
marinaden over. Dæk til.
Lad kød marinere i 1 time, fisk i ½ time.
Til toppen

 

Senneps- og hvidvinsmarinade


Til lam, okse-, kalve- og svinekød, kalkun, kylling og fisk
#
2 spsk Dijonsennep
4 spsk hvidvinseddike
4 spsk olie
1 skalotteløg, finthakket
1 fed hvidløg, finthakket
salt og friskkværnet sort peber
*
Hæld alle ingredienser i en skål og rør dem godt sammen.
Læg kødet eller fisken i et enkelt lag i et lavt fad og
hæld marinaden over. Dæk til.
Lad kød og fjerkræ marinere i 1 time, fisk i ½ time.
Til toppen
 
✅ Her er grillABC med nemme opskrifter, og selvfølgelig lidt om Salat, Grønsager, Marinader, Saucer, Salsaer, Glaseringer, Rub og krydderi, Tilbehør, Info og Gode råd
 
Få gode smagsoplevelser med grillABC.dk. Vi hjælper dig med at lykkes med grillen.
Finder du ikke hvad du søger så prøv Grill / spid - kogebog.dk
 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 554 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Når du spiser take-away, hvad er det så?
Effektiv reklame - klik her