Grillet oksemørbrad og grillede grønsager. Opskriften kan
varieres med fx sommerbuk eller andet rødt kød i stedet for oksemørbrad.
Personer: 4. Forberedelse: 30 min. Tilberedning: 40 min.
Grillmetode: Direkte/Indirekte.
Optænding - gas: Middel. Optænding - kul: ¾ grillstarter.
Sværhedsgrad: Middel.
Grilltemperatur: 180 °C. Udstyr: Rygeboks, 2 små håndfulde
røgflis – fx mesquite, stegetermometer
# Ingredienser
800 g oksemørbrad (ca ½)
Rub-a-duck-rub:
½ spsk rørsukker
2 spsk stødt rosenpeber
2 stjerneanis
½ spsk peber
1 spsk havsalt
2 spsk stødt spidskommen
2 spsk ingefærpulver
2 spsk hvidløgspulver
2 spsk bitter kakao
2 spsk tørret timian
Grillede grønsager:
12 gulerødder med top
12 forårsløg
½ bdt purløg
1 citron
75 g hasselnøddekerner
2 spsk olie
salt og peber
I køkkenet
Alle ingredienser til rub-a-duck-rub'en blandes – brug enten
en miniblender eller en morter, så du får en ensartet rub uden klumper.
Puds mørbraden fri for sener.
Rul den i rub’en – eller drys krydderblandingen over, og lad
kødet trække lidt.
Skyl gulerødder, forårsløg og purløg, og halvér citronen.
Hak hasselnødderne mellemfint og purløg fint.
Ved grillen
Gør grillen klar til indirekte grillmetode.
På en kulgrill skal du bruge det, der svarer til lige godt
og vel en halv grillstarter klargjorte briketter.
Hæld rygeflis i røgboksen, og placér den over direkte varme.
Læg låg på grillen.
Når der dannes røg, lægger du mørbraden midt på en smurt
rist og griller den under låg i 15-20 minutter – eller til den har en
kernetemperatur på 58 °C.
Med den temperatur får du en medium/rød steg.
Tag mørbraden af, læg den på et skærebræt, og lad den hvile
10 minutter.
Tilbered grønsagerne imens.
Grill gulerødder og forårsløg uden fedtstof ved direkte
varme, til de er møre og har flotte grillmærker.
Grill de halve citroner på skærefladen, til de er let
brændte.
Pres saften, og pisk den til en dressing sammen med olien.
Vend grønsagerne i dressingen, og tilsæt purløg og
hasselnødder.
Smag til med salt og peber.
Skær kødet ud i skiver og servér sammen med de grillede
grønsager.