Logo

Stegte nudler

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Stegte nudler

 

En wokret på grillen er en rigtig god måde at få flere grønsager ind i hverdagen på. Denne udgave er med oksekød og fyldt med grønsager og nudler.

 

Personer: 4. Forberedelse: 1 time. Tilberedning: 15 min. Grillmetode: Indirekte.

Sværhedsgrad: Middel. Grilltemperatur: 200 °C. Udstyr: Støbejernswok

 

# Ingredienser

800 g oksekød (fx tyksteg eller tyndsteg)
4 spsk sojasauce
400 g nudler
2 skalotteløg
1 bundt forårsløg
2 peberfrugter
4 gulerødder
Sesamolie eller anden olie

 

MARINADE:
50 g frisk ingefær
50 g hvidløg
50 g rød chili (ca.1)
3 spsk sirup
3 spsk sojasauce
2 dl sesamolie

 

TILBEHØR:
sojasauce
frisk koriander
bønnespirer
ærtespirer
limefrugter

*

I køkkenet

Skær kødet i papirtynde skiver.

Vend skiverne i sojasauce, og lad dem ligge heri, mens du forbereder de andre ingredienser.

Læg nudlerne i blød i en skål med vand i 1 time.

Pil skalotteløgene, skyl forårsløgene, peberfrugterne og bønnespirerne, og skræl gulerødderne.

Skær grønsagerne i tynde skiver, og sørg for at holde dem adskilt.

Skræl ingefær og hvidløg.

Skyl chili, hak groft og kom i en blender sammen med de andre ingredienser til marinaden.

Blend det til en ensartet pasta.

 

Ved grillen

Varm grillen op (indirekte varme) til ca. 200 °C.
Sæt en wok på grillen, tilsæt olie, og lad den stå og blive varm i 4-5 minutter.

Grønsagerne skal alle steges separat, da de har forskellige tilberedningstider.

Start med dem, der skal steges længst – i dette tilfælde gulerødderne.

Giv dem 4-5 minutter.

Tag dem op af wokken, og fortsæt med de andre grønsager.

Steg kødstrimlerne, til de er mediumstegte, og steg derefter nudlerne i 3-4 minutter ved kraftig varme.

Tilsæt marinaden og grønsagerne.

Tilsæt sojasauce, friskhakket koriander, bønnespirer og ærtespirer.

Skær limefrugterne i halve, og servér dem sammen med nudlerne.

 


 

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Grillbog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 2.806 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvor tit griller du?




Effektiv reklame - klik her