Husk, at grillristen
skal være renset og smurt med olie. På en rusten eller snavset rist sidder burgerne
fast og går i stykker. Server dem med Aïoli med pimentón de la Vera og en salat
efter behag. Brug en åben grill med kul eller en gasgrill.
6 portioner
#
¾ dl bulgur
1 ¼ dl mandler
500 g
tragtkantareller eller en anden kraftigt smagende svamp
2 store fed hvidløg,
finthakkede
2 tsk timian
2 spsk lys, tør
sherry eller risvin
160 g babyspinat (2
pakker), skyllet og afdryppet
1 æg, let pisket
1 spsk kartoffelmel
salt og friskkværnet
sort peber
olie
burgerboller og
valgfrit tilbehør, til servering
Aïoli med pimentón
de la Vera, se opskrift
*
1. Bring knap 1½ dl
vand i kog med lidt salt.
Vend bulgur i, og
tag gryden fra blusset.
Læg låg på, stil til
side, og lad bulguren trække 25 min.
Hæld grynene i en
sigte, og pres så meget væske ud som muligt.
Hak imens mandlerne
meget fint i en foodprocessor med en skarp klinge.
2. Opvarm en
stegepande med lidt olie.
Rist svampene ved
middelvarme ca. 5 min.
Tilsæt hvidløg,
timian, sherry, salt og sort peber og fortsæt 5 min. mere eller til al væsken
er fordampet.
Kom svampeblandingen
i foodprocessoren sammen med mandlerne.
Hak det hele sammen
til en meget fin konsistens.
3. Sæt stegepanden
tilbage på blusset, og varm spinaten op, til den er blevet helt blød.
Hæld den i en sigte,
og pres så meget væske ud af den som muligt med bagsiden af en ske.
Kom spinaten i
foodprocessoren, og hak det hele godt sammen endnu en gang.
4. Bland nu det hele
i en separat skål med bulgur, æg og kartoffelmel.
Smag blandingen til
med salt og sort peber.
Form den til seks
burgerbøffer.
Brug eventuelt en
stor kageudstikker, så bøfferne bliver ensartede.
Sæt dem på køl
mindst 2 timer, så de kan stivne lidt.
Så hænger de bedre
sammen.
5. Lad kullene
brænde ned, til gløderne er grå. Kontroller varmen, som skal være middelstærk.
Smør burgerbøfferne
med lidt olie, og grill dem i 5 min. over direkte varme.
Læg låg på, hvis
grillen har det.
Så går det noget
hurtigere.
Vend bøfferne
forsigtigt med en stor paletkniv eller grillspade, så de ikke går i stykker.
Varm samtidig
burgerbollerne på grillen, så de bliver lunet.
6. Smør aïoli på bollerne,
læg bøfferne på sammen med evt. salat og andet tilbehør efter behag.