Logo

Stegt flæsk med persillesauce på grill

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Stegt flæsk med persillesauce på grill


Stegt flæsk på gasgrill er den bedste måde at lave stegt flæsk på. ... Letsaltet svinebryst af stegestykket - grillstegt flæsk med kogte nye kartofler og en vidunderlig persillesauce.

 

Personer: 4. Forberedelse: 15 min. Tilberedning: 20 min. Grillmetode: Indirekte.

Optænding - gas: Middel. Sværhedsgrad: Middel. Grilltemperatur: 200 °C.

 

# Ingredienser

Flæsk:

500 g letsaltet svinebryst af stegestykket – i ½ cm skiver

½ tsk groft salt

Persillesauce:

2½ spsk hvedemel

2½ dl fløde

2½ dl hønsebouillon

50 g smør

1 dl hakket persille

¼ tsk groft salt

Tilbehør:

1 kg pillekartofler

2 kviste persillestilke

½ tsk salt
*
I køkkenet

Persillesauce:

Skyl og hak persillen.

 

Ved grillen

Tilbehør: Kog kartoflerne med persillestilkene og salt.

Efter de har kogt færdigt pilles de.

Persillesauce: Rør mel og lidt af fløden sammen i en lille, tykbundet gryde.

Rør resten af fløden i, sammen med bouillonen.

Tilsæt halvdelen af smørret og bring saucen i kog under omrøring.

Kog saucen ved svag varme, stadig under omrøring i ca. 5 min.

Tilsæt til sidst persille og salt og smag saucen til.
Lige inden servering kommes resten af smørret i saucen, så smørklatten ligger og smelter i saucen.

Flæsk: Tænd grillen til indirekte varme og lad den varme op i 8-10 min.
Steg flæsket ca. 20 min. ved indirekte varme, vend et par gange.

Steg til sidst flæsket 1-2 min. over direkte varme, til det er gyldent.

Læg det stegte flæsk på et stykke køkkenrulle og drys med salt.

 

Tips: Retten pyntes med drysset persille.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 2.221 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad er din mening om kongehuset?
Effektiv reklame - klik her