Logo

Lavash fladbrød fra Mellemøsten

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Lavash fladbrød fra Mellemøsten

 

Det er et af verdens ældste brød. Lavash er et sprødt, tyndt brød, der kan holde sig i månedsvis. I gamle dage i Mellemøsten, når man bagte lavash, bagte man ofte til flere måneder ad gangen, fordi det tørre, sprøde brød kan holde sig længe, blot pakket ind i et linnedklæde.

Traditionelt bages lavash i en lerovn, en såkaldt tonir, næsten som man bager chapatti i en tandooriovn i Indien.

Lavash kan spises som tilbehør til supper eller salater, men de er også fine til dips.

 
# Ingredienser
gær på størrelse med en ært
2½ dl lunkent vand
½ tsk sukker
1 tsk salt
100 g grahamsmel
300 g hvedemel
sesamfrø
nigellafrø (kraftig smag)

 
* Tilberedning
Rør gæren ud i det lunkne vand og tilsæt sukker og salt.
Rør grahamsmelet i og tilsæt hvedemelet lidt ad gangen.
Kom så meget hvedemel i, at dejen kan æltes glat og elastisk.
Ælt dejen grundigt igennem og lad den hæve tildækket ca. 2 timer.

 
Ælt dejen igen og lad den hæve endnu ½-1 time.

 
Del dejen i ca. 10 lige store dele.
Tril dem til runde kugler og rul dem ud med en kagerulle i en tykkelse på ca. 2 mm.
Du kan lave runde brød, du kan lave aflange som en skosål,
ca. størrelse 46 eller skære dem ud som sticks.
Drys med sesam- og nigellafrø og rul dem godt ned i dejen med kagerullen.

 
Brødene skal bages i bunden af ovnen.
Hvis du har en pizzasten så sæt den i ovnen og tænd ovnen på 225 °C.
Bag et par brød ad gangen, til de er gyldne, 5-8 min.
Hvis du ikke har en pizzasten, bages brødene på folie på nederste plade.
De skal bage et par min længere, end hvis du bruger en bagesten.

 
Tips: Hvis du vil være sikker på, at nigella- og sesamfrø ikke drysser af brødene, 
så pensl dem med sammenpisket æggehvide, inden du drysser frøene på.
Vil du være helt sikker på, at frøene ikke drysser af så ælt dem med ind i dejen.

Som tilbehør til lavash kan anbefales Haydari og Ezme.

 
Lavash fladbrød fra Mellemøsten

 
✅ Her er grillABC med nemme opskrifter, og selvfølgelig lidt om Salat, Grønsager, Marinader, Saucer, Salsaer, Glaseringer, Rub og krydderi, Tilbehør, Info og Gode råd

 
Få gode smagsoplevelser med grillABC.dk. Vi hjælper dig med at lykkes med grillen.
Finder du ikke hvad du søger så prøv Grill / spid - kogebog.dk

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 0,0 (0 stemmer)
Siden er blevet set 503 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Skal Danmark have nye sikre atomkraftværker?
Effektiv reklame - klik her