Logo

Lamme barbecue

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Lamme barbecue

 

Brug en kuglegrill eller smoker og briketter eller træ. En gasgrill er et rimeligt alternativ. Anvend også et stegetermometer; så det bliver lettere at holde styr på, hvornår lammestegen er klar. Opskriften på denne krydderpasta er til en betydeligt større mængde kød, men hvis du dividerer mængderne med 15, får du præcis så meget, som behøves til en lammesteg. Alternativt kan du bruge opskriften på Texas parfume.

8-10 portioner

 

#

2 kg frisk udbenet lammebov med skankben (ca. 3 kg med ben)

bomuldsgarn til opbinding

Krydderpasta til lam, se opskrift, eller Texas parfume, se opskrift 

røgtræ af kirsebær, pekan eller æble, der har ligget i blød i vand

alufolie

Chipotle hummus, se opskrift  

 

1. Puds fedt og hinder på ydersiden af lammestegen af.

Skær også de fedtdepoter og kirtler, der sidder i lysken, fra.

Krydr kødet ud- og indvendigt, og rul kødet sammen, så det får sin oprindelige form.

 

2. Slå garnet rundt om den ene hånd, og lav et øje.

Læg øjet rundt om kødet, og stram til.

Gentag med hele stegen, og afslut ved at binde enderne sammen.

Du kan eventuelt binde stegen sammen med flere korte stykker, som bindes sammen hver for sig.

 

3. Lad briketterne brænde ned, til gløderne er grå.

Luk låget, og lad spjældet stå åbent i bunden og i låget.

Kontroller varmen, ca. 125 °C er godt.

Fordel de glødende briketter i to bunker i hver sin side af grillen.

Læg et par træstykker på glødebunkerne.

Læg stegen mellem glødebunkerne, så den tilberedes ved indirekte strålevarme under lukket låg.

Tilbered kødet ved cirka 125 °C mindst 2½ time.

Tilsæt flere glødende briketter og røgtræ hvert 45. minut, så temperatur og røg holdes stabile.

Lammet er klar, når kødets midtertemperatur er knapt 60 °C.

 

4. Pak stegen ind i alufolie, og lad den hvile uden for grillen 10-15 min.

Skær den i skiver, og anret dem på et fad.

Server med Chipotle-hummus.

Husk, at skankstykket er noget af det bedste på sådan en steg, så gem det til dig selv.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 1.815 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvilken stærk øl smager bedst?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her