 
 
 
 
Prøv denne lækre hovedret fra Italien. Du griller svinemørbrad
der er rullet i lækker krydderblanding og serverer med dejlig bønnesalat. Se
mere HER
Forberedelsestid 30
min. Grilltid 15-20 min. Til 4 personer 
 
# Ingredienser
2 hele afpudsede
svinemørbrad (se nedenfor), hver på ca. 500 g 
2 spsk dijonsennep 
jordnødde- el. rapsolie
 
TIL SALATEN 
2 spsk jordnøddeolie
el. rapsolie 
2 tykke skiver
bacon, skåret i ca. 1 cm store terninger 
8 spsk finthakket
løg 
8 spsk finthakket
bladselleri 
8 spsk finthakket
rød peberfrugt 
1 ds røde bønner
(ca. 280 g drænet vægt), skyllet og afdryppet 
1 ds pintobønner el.
kidneybønner (ca. 280 g drænet vægt), 
skyllet og afdryppet
2 spsk dijonsennep
2 spsk sukker 
1 spsk æbleeddike
½ tsk tabasco 
¼ tsk groft havsalt 
3 spsk finthakket
frisk bredbladet persille 
 
TIL
KRYDDERBLANDINGEN 
2 tsk finthakkede
friske timianblade 
1½ tsk groft havsalt
1 tsk af både
hvidløgs- og løggranulat 
1 tsk stødt paprika 
1 tsk lys farin 
¾ tsk friskkværnet
sort peber 
¼ tsk cayennepeber 
 
* Tilberedning
1. Opvarm olien i en
26 cm pande ved middel temperatur på 
komfuret og rist
baconstykkerne i 2 min under lejlighedsvis omrøring. 
Tilsæt løgene og
svits dem med i 3-4 min, til de bliver klare; 
rør rundt af og til.
Tilsæt bladselleri
og paprika og lad alt snurre videre i 2-3 min; 
rør rundt af og til.
Bland de resterende
salatingredienser i, undtagen persille. 
Giv det 5 min til,
og rør rundt af og til. 
Tag panden af varmen
og lad salaten køle af til stuetemperatur. 
Hæld salaten op i en
skål og smag til. 
Drys persille over
lige før servering. 
 
2. Bland ingredienserne
til krydderblandingen i en lille skål. 
 
3. Smør mørbraderne
jævnt med sennep, gnid dem derefter 
generøst med
krydderblanding og pensl til sidst let med olie. 
Lad kødet hvile
20-30 min. ved stuetemperatur. 
 
4. Forbered en
to-zone-grill til middel varme (se anvisning). 
 
5. Rens grillristen
grundigt. Grill mørbraderne over direkte middel 
varme og med lukket
låg i 15-20 min, til de er jævnt brune og 
stadig er let rosa i
midten og har en kernetemperatur på ca. 65 °C. 
Vend dem hver 5.
minut og flyt dem evt., så de steges jævnt. 
Tag mørbraderne af
grillen og lad kødet trække i 3-5 min. 
Skær kødet i skiver
på skrå og server dem varme med den 
persilledryssede
bønnesalat. 
 
SÅDAN AFPUDSES
SVINEMØRBRAD 

1 En svinemørbrad er
delvis beklædt med en senet, 
sølvfarvet
hinde.
 
 
2 Løsn hinden i den
ene ende med spidsen 
af en skarp kniv. 
Hold fast i den
løsnede ende med fingrene og 
snit huden af med
kniven. 
 
 
3 Den afpudsede
mørbrad skal helst være 
helt fri for skind,
sene og fedt. 
 
✅ Her er grillABC med nemme
opskrifter, og selvfølgelig lidt om Salat,
Grønsager, Marinader, Saucer, Salsaer, Glaseringer, Rub og krydderi, Tilbehør, Info og Gode råd
 
Få gode smagsoplevelser med grillABC.dk. Vi hjælper dig med
at lykkes med grillen.
Finder du ikke hvad du søger så prøv Grill / spid - kogebog.dk