Se opskriften på varmrøget laks med sommersalat. Klik her og
find inspiration blandt mere end 1000 lækre opskrifter til både aftensmad og
dessert.
Personer: 4. Forberedelse: 20 min. Tilberedning: 15-20 min.
Grillmetode: Indirekte.
Optænding - gas: Middel. Optænding - kul: ½ grillstarter.
Sværhedsgrad: Middel.
Grilltemperatur: 150 °C. Kernetemperatur: 75 °C. Udstyr:
Fiskebakke, røgboks
# Ingredienser
4 stykker laks med skind a 150 g
salt, peber
olie
2 håndfulde røgflis
Til Urtelaks bruges Urterasp:
4 spsk friske krydderurter fx dild, persille, kørvel, purløg eller lign.
4 spsk rasp/brødkrummer
salt, peber
Til Fennikellaks bruges Fennikel-rub
Til Barbecuelaks bruges Amerikansk BBQ-rub
Sommersalat:
1 agurk
1 bdt radiser
1 bdt purløg
100 g cremefraiche 38%
½ dl fløde
1 citron
lidt flormelis
salt, peber
I køkkenet
1. Krydr laksestykkerne med salt og peber.
2. Urtelaks: Skyl og slyng krydderurterne, og hak dem fint.
Blend dem med rasp/brødkrummer.
Smag til med salt og peber.
Læg laksestykkerne på fiskebakken med skindsiden nedad.
Dæk toppen af hvert stykke laks med urterasp.
Fennikellaks: Lav rub’en.
Læg laksestykkerne på fiskebakken med skindsiden nedad.
Dæk toppen af hvert stykke laks med fennikelrub.
Barbecuelaks: Lav rub’en.
Læg laksestykkerne på fiskebakken med skindsiden nedad.
Dæk toppen af hvert stykke laks med amerikansk BBQ-rub.
3. Skyl grønsager og purløg til sommersalaten.
Flæk agurken, og fjern kernerne.
Skær den i tern, radiserne i skiver, og hak purløg fint.
Rør cremefraiche med fløde, citronsaft, salt og peber, til
du har en lind dressing.
Smag til med flormelis.
Vend grønsager og purløg i dressingen, og smag til.
Ved grillen
1. Gør grillen klar til indirekte varme.
Med gasgrill sættes varmen til 150 °C.
Med en kulgrill skal du fylde en grillstarter halvt med
briketter og tænde disse (Se hvordan her).
2. Hæld rygeflis i røgboksen, og stil den over direkte varme.
Læg låget på grillen.
3. Når der dannes røg, sætter du fiskebakken midt på grillristen.
Ryg nu fisken under låg i 12-15 minutter.
4. Servér med sommersalaten.
Vigtigt: Hvis du
griller laksestykker uden skind, skal du smøre fiskebakken med olie, inden du
sætter laksen på.
Tips: Brug resterne af gårsdagens kartofler i salaten. Skær
dem i passende stykker, og rør dem i.